Vi er leveringsdygtige i gamle og historiske roser,
Austin/Engelske roser, Poulsen roser, samt tyske og franske
roser. De er velkommen til at aflægge os et
besøg.
Planteskolen og rosenhaven startede i det små i 77 og har siden udviklet sig. I rosenhaven er udplantet et stort udvalg af skønne roser. Der er pergolaer med mange slyng- og klatreroser. Vi har også gigantroser, der kan blive 7-8 m. høje.
Er der roser, vi ikke lige har på lager, prøver vi gerne at skaffe dem. Vores rosenkatalog er nu online, og det indeholder en stor del af vores sortiment af roser.
Med rosenhilsen,
Ellen
Rosenkataloget er online.
Vi udsteder gerne gavekort på roser.
Roser kan sendes, eller købes på planteskolen.
Om Rosenplanteskolen
Rosenplanteskole er et familiefirma, med et stort sortiment i roser. Vores rosenplanteskole blev grundlagt i 1977. Interessen var der for roser, og den er der stadig.
Vort sortiment omfatter adskillige hundrede forskellige rosensorter og arter.
På planteskolen har vi næsten altid god tid til en god snak om roser.
Rosenhaven
Næste sommer 2018 er rosenhaven åben slut juni - dato kommer, når vi nærmer os. Lukket om mandagen i denne periode. Der er omkring 1050 forskellige sorter af roser, hvoraf en del sælges i planteskolen.
De første roser starter med at blomstre omkring den 21. maj. Det er et ganske vidunderligt syn at se en stor flot plante (3x2,50) dækket med blomster. Sommeren igennem er et rigt udvalg af disse herlige roser!
Der er gratis adgang til haven!
Gamle Roser af Hugo Lykke
En smukt illustreret og inspirerende havebog med over 200 sorter af gamle roser og engelske roser, som alle forhandles i Danmark.
Bogen fortæller de gamle rosers kulturhistorie, beskriver samtlige sorter og har praktiske oplysninger om plantning, pleje og formering. De gamle roser er på mange måder anderledes end nutidens: De har et ganske overdådigt blomsterflor med langt flere blomster, og hvad angår hårdførhed og rosenduft, overgår de mange af de moderne roser.
Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men kan måske købes antikvarisk.
Roser er røde, violer er blå, en gratis bonus hos et online casino skal du få! Klik her for at se mere.
Salgsinformation
Vi sælger kun roser af en sådan kvalitet, at vi kan være bekendt at levere dem.
Skader/misvækst som følge af naturens luner/ukorrekt pasning, efter at vi har solgt dem, har vi ikke ansvar for. Plant aldrig roserne i rosenjord/sphagnum !
Reklamation modtages med tak hurtigst muligt efter købers modtagelse.
Specielt om efterårs/forårs levering
Den nye rosenproduktion er klar til levering fra efteråret, her findes det største udvalg. Men det er vigtigt, at sorter af den nye rosenproduktion, som optages fra marken, er ordenligt afhærdede. Det sker kun, dersom rosenplanterne ikke graves for tidligt op. På dette punkt har nogle rosenvenners viden været mangelfuld, og bedre er det ikke blevet i de seneste år, hvor et stadigt stigende antal menneskers erhverv ligger langt fra naturen.Vi leverer ofte visse roser først i oktober, men mange sorter bør leveres senere, sidst i oktober, i hele november, eller lidt senere. Lidt frost skader ikke, blot man kan komme i jorden. Vi har selv ofte plantet ud i januar, ja endog i februar. Her er vanding dog unødvendig, og må frarådes.
Lykke Roser